Undgå hovedpine nytårsdag!
Nytårsaften er for os bag Rusticone den ultimative aften! Vi har altid fundet det bedste vin frem og har lagt en menu vi selv vil fremstille, hvor målsætningen er kvalitet i michellin klasse! Der er derfor selvfølgelig lagt op til en festlig aften med indtag af drikkevare, der risikere at give lidt ondt i skallen d. 1/1. I år er selvfølgelig ingen undtagelse, men til forskel for tidligere år, vil vi gå videnskabeligt til værks og forsøge at undgå hovedpinens kvaler. Vi vil arbejde ud fra 3 principper og dem vil vi selvfølgelig dele med jer:
Drik vegansk vin der er så naturlig og rent som muligt
Drik vin af højeste kvalitetet og med stor kraftfuldhed.
Drik vand mellem vinslurkene.

Det lyder selvfølgelig simpelt nok og måske lidt for nemt, men her er årsagerne til vi mener man kan koge det herned til:
1: Vin har altid fået skyld for at give en helt specifik og jagende hovedpine, der sidder lige der midt på panden. Mange har givet tanniner skylden, men dette virker usandsynligt, da der også findes tanniner i andre produkter som mørk chokolade og the. Hvor ofte hører man nogen beklage sig over hovedpine efter de har spist mørk chokolade eller drukket the imod ondt i halsen? Nej, man skal nok lede andre steder for, hvorfor man kan opleve hovedpine efter indtag af vin.
Hos Rusticone vil vi hellere rette fokus imod tilsætningsstoffet sulfit, en svovlbinding der virker som konserveringsmiddel i vine. Men i bæredygtigt fremstillede vine er der en max-grænse for indhold af sulfit, de burde i teorien derfor også give mindre hovedpine. Alle vine hos Rusticone har begrænset mængde sulfit og vi har endnu ikke fået hovedpine i forbindelse med smagninger af disse vine. Du kan finde dem i webshoppen.
2. Det bedste råd til at undgå tømmermænd og hovedpine er altid, lad være med at drikke alkoholiske drikke, men der er grænser for hvor mange legendariske nytårsaftener der er holdt, hvor maden blev skyllet ned med mælk. Det næstsikreste råd er naturligvis, begræns mængden.
Her vil vi foreslå vin med fuld tryk på kraft og kvalitet. Når vi sidder med en flaske Ennio fra Bocale, så bruger vi mere tid på at sidde og dufte i glasset, end at få drukket noget. Samtidig er smagen så kraftfuld, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre at tage for store mundfulde. Det er en ganske naturlig måde at sikre, at man ikke hælder det ene glas ned efter det andet. Vi vil selvfølgelig foreslå en vin med 100% Sagrantino, der findes ikke vine der scorer så højt på alle parametre indenfor kraftfuldhed af vine.
3. Til slut det mest kedelige råd, drik vand og rigeligt af det. Men ser man på vandet som en pause fra store smage, så er det måske lidt nemmere at sluge. Hvis man spiser mad med enorm smag og drikker vin med stor kraft, så opnår det ikke samme fyrværkeri effekt, som når der er en pause med vand.

På samme måde som fyværkeri, så er pauserne i et godt show, mindst lige så vigtige som de farvestrålende skud. Vandet giver smagsløgene en pause, der når de udsættes for kraftfuld vin, igen kan sende et ordentlig skud til hjernen med signal om stor smag. Så rådet lyder, se på vandet som mulighed for det mad i har brugt lang tid på at tilberede og den vin i måske har lagt mange penge for, får mulighed for at være det hele værd. Kan man så ovenikøbet slippe for hovedpine dagen derpå, må det være en bonus.
De kommende dage vil vi springe lidt væk fra temaet vin her på bloggen og bevæge os over i madens univers, hvor i vil få indblik i den menu vi har strikket sammen til vores nytårsaften her hos Rusticone. For at være sikker på ikke at gå glip af noget, vil jeg foreslå jer at tilmelde jer øverst på sitet. Så vil i også i det nye år få invitationer til eksklusive events!