Orangevinen
– genopblomstringen af en antik glæde
Du har måske bemærket, at der er en "ny" farve i den vinøse regnbue: orange.
Måske har du set orangevin listet i glas på din yndlingsrestaurant, eller set den på hylderne hos din lokale flaskepusher - måske har du endda været nysgerrig efter at prøve det, men alligevel ikke turde afprøve det. Men selvom der har været gang i orangevin et pænt stykke tid, er det faktisk overhovedet ikke nogen ny ting; det er en af de mest traditionelle, ældgamle vine på planeten.
De første orange vine blev lavet for omkring 8.000 år siden, i det, der nu er landet Georgia, hvor vinen siges at være opfundet. Længe før opfindelsen af egetræsfade eller gæringstanke i rustfrit stål knuste georgiske vinproducenter deres druer og gærede dem hele - skind, frø, juice og hele pivtøjet - i store lerkrukker kaldet qvevri, som blev forseglet med ler eller bivoks og begravet under jorden for naturlig temperaturkontrol. Når hvide druer blev brugt til denne metode, resulterede det i en dybt pigmenteret, ravfarvet vin med samme tanninstruktur, som en let, lys rødvin.
I typisk moderne vinfremstilling forarbejdes røde druer hele, men saften af hvide druer adskilles fra skallerne før gæring, da skallerne er det sted, hvor bærene får deres farve og tannin. Så i georgiske qvevri-vine behandles de hvide druer på en måde som en moderne rødvin, hvilket resulterer i en situation med det bedste fra begge verdener: du ender med den lyse, friske frugt og sprøde syre fra en hvidvin, med strukturen og velsmagende nuance af en rød.
De fleste producenter efterlader ikke skindet og juicen sammen i hele gæringens varighed - skindkontakten (eller macerationen) kan vare timer, dage, uger eller endda måneder, afhængigt af den stil, vinproducenten har tiltænkt. Kortere macerationstider fører til friskere, mere levende vine, der nogle gange blot kaldes "skindkontakt"-vine, da de kun får et lille (eller umærkeligt) farveboost fra processen. Længere maceration vil producere kraftfulde, strukturerede orange vine med dybe mandariner, morgenfrue eller endda rødbrune nuancer sammen med intense aromaer og smag som tørret abrikos, ristet hasselnød og tørrede blomster, og nogle gange en syrlig karakter, der ligner kombucha eller sur øl.
I dag behøver du ikke at rejse til Georgien for at smage orangevinen - producenter over hele verden har taget denne mundrette, madvenlige vinstil til sig. Orangevin er især udbredt i Friuli-Venezia-Giulia-regionen, men også i Umbrien har orangevinen fundet frem til kultproducenter som Paolo Bea.
Det er ingen overraskelse, at genkomsten af denne ældgamle vinfremstillingsteknik har været så stor en succes – orangevin er en utrolig alsidig kategori, der kan glæde en bred vifte af ganer. Den bygger ubesværet bro mellem rød- og hvidvinsdrikkeres præferencer ved at tilbyde rigelig rygrad sammen med lynlåst syre og en kompleks blanding af frugtagtige, krydrede og blomsteragtige noter. Det er også en bemærkelsesværdig fleksibel madparringsvin af lignende årsager og er et godt supplement til mellemvægtsretter som kylling, fisk eller vegetarisk køkken - eller til et familiemåltid med mange forskellige retter på bordet på én gang. Når du først har oplevet orangevin, er det svært ikke at elske den for alle de unikke egenskaber, den har at byde på. Måske er det derfor, 8.000 år senere, denne ældgamle klassiker stadig går stærkt.
Hos Rusticone tror vi på, at nørderi får vinene til at smage bedre! For man smager ekstra godt efter!
Vil du også have vin der smager bedre? Du kan starte med at købe noget top-klasse vegansk vin i webshoppen og derefter kan du melde dig ind her på sitet og modtage notifikationer hver gang vi kommer med mere viden der kan styrke dit forhold til vin!