top of page

Hvad er Rusticone?

Opdateret: 21. dec. 2021



Rusticone er skabt af 2 unge mænd, der har skabt stærkt bånd i en fælles passion for søgen efter kulinarisk nydelse. En nysgerrighed efter nye smage og oplevelser, førte os til Umbrien, der skabte et sansemæssigt eventyr. Vi faldt pladask for vinmagerne i området, der som nogle af de første i Italien lavede naturvin med organiske og biodynamiske principper.

Naturvin fra Montefalco til din Vinklub

Rødvinene baserer sig på druen Sagrantino, som scorer højt på fylde, tanniner, alkohol og kompleksitet. For nogle smags- og duft-nørder, ramte det fuldstændig plet. Vinene var vilde, fantastiske og afspejler perfekt hvilken jord og bonde der har skabt den. Grundet principperne bag naturvin, kom bondens ønske til, hvordan vinene skulle smage, virkelig til udtryk, som havde han givet et stykke af sin sjæl.


Efter at være draget hjem til Danmark og landets udvalg af vine, måtte vi erkende, at vi yderst sjældent fandt vin der kunne sende vores sanser på himmelflugt på samme måde som Sagrantino vinene. Hashtagget #IobevoSagrantino blev født, oversat fra italiensk "jeg drikker Sagrantino", blev vores lille klub.


Vi undersøgte markedet og det skulle vise sig at være yderst besværligt at finde forhandlere af vores drømmevine, vi måtte på udenlandske auktioner for at få vores nyfundne behov opfyldt.


Vi ønskede at gøre op med dette og samtidig give ligesindede mulighed for at smage dette fantastiske naturvins univers fra Umbrien. Ved at charmere os ind på de italienske bønder, har vi fået eksklusiv ret til at sælge deres vine via vores lille vinshop. Vi ønsker at byde alle velkommen og skabe et fællesskab, hvor andre, der går op i smag og sanser, vil kunne blive inspireret. Vores hovedfokus er selvfølgelig på vin, men vores passion for madlavning vil også skinne igennem i Rusticones fællesskab.

Så følg med her på bloggen, på vores Instagram og Facebook side og i indbydes hermed til at være med i #IoBevoSagrantino klubben.

Tjek webshoppen for vin til din nydelse.

Vinelsker drikker naturvin i form af orangevin

bottom of page
Trustpilot