Anmeldelse Bocale Montefalco Sagrantino DOCG



Vinen skal smage godt! Vores vigtigste værdi hos Rusticone. At den er naturlig, biodynamisk, vegansk og helt uden kunstige tilsætningsstoffer er fedt, men vin skal smage godt!

Vi har derfor fået Ulrik Houlberg til at smage vores vine fra Bocale i Umbrien, for at sikre, at vores egne smagsløg ikke er helt på afveje. I sidste indlæg kunne du læse om Bocale Montefalco Rosso, som er perfekt til at opleve hvad Sagrantino-druen kan, men skal du have gæster til lækker middag, så smid en vin med 100% Sagrantino på bordet og den vil skabe glæde!


Vores Bocale Montefalco Sagrantino er lagret i 24 måneder på egefade og yderligere 12 måneder på flaske, den er på 100% Sagrantino og trækker 15,5% alkohol. Vinen er som alle andre vine fra Bocale, veganske, uden tilsætningsstoffer som svovl og er fremstillet biodynamisk.


Huolberg beskriver duften:


“Duftmæssigt er der sgu skrald på … dufter faktisk rigtig godt med tungt fadpræg med vaniljestøv, lakridskonfekt, tyk og fed frugt med solbær, brombær, blommer og lidt et nips ribs, tobak, chokolade, lidt sæbe og blomster, læder, sandeltræ og søde krydderier.”

Vinmark med en vinbonde der tjekker kvaliteten af terrioret

Sagrantino druen viser altså tydeligt sit ansigt, som en vanvittig kraftig drue med fuld tryk på duft. Hele aftenen kan gå med at sidde med snudeskaftet nede i glasset og bare snuse sanseindtryk til sig! Men for at få den fulde oplevelse skal vi selvfølgelig smage på sagerne. Houlberg beskriver smagen således:


“I munden er vinen kraftig, mørk og total blød … men så sætter de knastørre tanniner ind … og trækker du så samtidig masser af luft ind i munden, så er det som et spark af en hest eller at få en køkkenrulle i kæften med spejderhagl, blommer, figner og solbær, jern, jord, bitter frugt og krydrede elementer. Gee it taste good.”


Mange vil føle sig skræmte af tanniner, men ved brug af dekantering og indtræk af luft når man smager, bliver de nemt tæmmet. Alternativt skal man væbne sig med tålmodighed og først åbne flasken om 10-15 år, der tør jeg til gengæld garantere for, at du aldrig har oplevet noget lignende!


Du finder hele anmeldelsen med pointgivning på Houlbergs side her.


Har du lyst til at smage efter om vi og Houlberg har ret i at Bocale Montefalco Sagrantino er klassevin, så finer du den i vores webshop.


 
Trustpilot